Britisk besættelse (1882-1914, 1922-1945) Da de patriotiske egyptere modsatte sig Europas diktater, Briterne affyrede kanoner mod Alexandria (1882) og under påskud af at genoprette freden tog de Egypten. Derudover brød Mahdi-oprøret ud i Sudan og det sydlige Egypten (1885), hvis undertrykkelse blev udført af den britiske hær under Lord Kitchener. Egypten blev administreret af den britiske generalkonsul, og staten selv – trods skærmregeringen – det var faktisk en britisk koloni.
Under første verdenskrig støttede Tyrkiet den tyske side. Briterne kunne ikke lade det ske, at Egypten – nominelt tyrkisk provins – han gjorde det samme, så i 1914 r. de proklamerede landet som deres protektorat; Fuad blev kedyw, sjette søn af Ismail. En nationalistisk bevægelse udviklede sig under krigen, og dets leder – Saad Zaghloul – krævede autonomi. W 1922 r. Storbritannien afskaffede protektoratet og anerkendte Egypts delvis uafhængighed. Fuad blev kronet til konge. I de senere år før Anden Verdenskrig kom Kongeriget Egypten tættere og tættere på fuld uafhængighed.
Under krigen var Egypten et strategisk punkt på det britiske kort, fordi dens erobring af aksemagterne kunne have endt med et nederlag for de allierede, det er grunden til, at Afrika Korps fra Erwin Rommel blev forsvaret med et sådant engagement i Al-Alamajn.
Efter afslutningen af operationerne krævede Wafd-partiet tilbagetrækning af britiske tropper fra egyptisk territorium og genforening med Sudan. Anti-britiske demonstrationer støttet af aktiviteterne i Association of Muslim Brothers førte til fjernelse af 1947 r. Britiske tropper fra Suez-kanalen. Proklamationen om et uafhængigt Israel udløste raseri i de arabiske stater, som angreb den nye stat. Nederlaget for de arabiske hære sluttede i traktaten, der blev underskrevet 1949 r.; Gazastriben forblev under egyptisk kontrol.
W 1952 r. en sammensværgelsesgruppe af frie officerer greb magten og tvang kong Farouk til at fratræde. General Naguib blev regeringschefen. W 1956 r. Oberst Gamal Abdel Naser blev valgt til præsident for den nye republik.
Nassers styre (1956-1970). Den nye præsident er blevet en nøglefigur i forandring i landet og lederen af den forenede arabiske verden. Nassers socialisme, forstået lidt anderledes end i Europa, placerede Egypten i spidsen for tredjelandes lande associeret med den antikoloniale bevægelse. Landets hovedmål var at bryde fri fra vestlige staters dominans, og det kunne ikke gøres uden økonomiens udvikling. At blive uafhængig af vejrets svagheder og at jage sultens spøgelse for evigt, almindelig i afrikanske lande, det blev besluttet at bygge en ny dæmning i Aswan – det skulle ikke kun levere elektricitet, men også for at give landbruget en overflod af vand. Den amerikanske opposition blokerede vejen for et lån fra Verdensbanken; kun nationaliseringen af Suez-kanalen blev tilbage. juli 1956 r. det var begyndelsen på Suez-krisen og krigen med Israel. Verden stod på randen af endnu en verdenskrig, men begge kræfter – USA i ZSRR – bidraget til våbenhvilen af forskellige årsager. Nasser blev en helt i den arabiske verden, fordi kanalen forblev under egyptisk kontrol. Opførelsen af High Dam er begyndt, og præsidenten skabte Den Forenede Arabiske Republik, forbinder Egypten og Syrien. Sovjetunionen deltog aktivt i de politiske begivenheder i de arabiske lande, understøtter alle manifestationer af "socialismens vej". Den Arabiske Liga støttede Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation ved kongressen i Kairo (1964). W 1967 r. Nassers tropper kom ind på Sinai-halvøen, og som svar angreb Israel egyptiske tropper. Under seks dages krig erobrede Israel Sinai, Gazastriben, Vestbredden og Golanhøjderne. I to år stod begge lande på begge sider af kanalen, og Sovjetunionen var bevæbnet af Egypten. I en mindre gunstig politisk situation indførte Nasser-regeringen reformer inden for videnskab og sundhedspleje, såvel som landbrugsudvikling.
Den beslaglagte sovjetiske model for bureaukrati havde en negativ indvirkning på yderligere statsreformer (og stadig er bolden ved foden af Egypten). Præsidenten levede ikke for at se Aswan-dæmningens tilbagevenden. Han døde af et hjerte i 1970 r.