Rządy Anwara Sadata (1970-1981). Han blev efterfulgt af Anwar Sadat, hvem var opmærksom, at kun en moderne stat kan være en værdig fjende for Israel. Han begyndte med reformen af magtapparatet og den centrale planlægning af økonomien. Sovjetiske rådgivere forlod Egypten, der var stadig problemet med forbindelserne med Israel. Sammen med Syrien og Jordan 6 oktober 1973 r. Egypten angreb Israel (Yom Kippur-krigen) i Synaj. Overraskelsen var så stor, at de israelske tropper oprindeligt begyndte at trække sig tilbage. Og skønt de snart gik i offensiv, krigen gik ind i forhandlingsfasen, og Egypten genvandt territorier øst for Suez-kanalen.
Efter afslutningen af sine operationer foretog Sadat betydelige politiske reformer: censur blev afskaffet, politiske fanger blev løsladt, nogle partier fik lov til at stemme (herunder Association of Muslim Brothers). Den såkaldte åben dør-politik bidrog til den hurtige økonomiske udvikling i landet. Middelklassen blev rigere, men på bekostning af de fattige. Sadat indså, at det ikke kan overvinde den forestående krise uden hjælp fra internationale organisationer.
Når efterfølgende krige ikke bragte resultater, med opmuntring fra vestlige og amerikanske politikere underskrev Egypten en fredsaftale med Israel i Camp David, som tillod åbning af landet til moderne, vestlige teknologier, dog blev de fleste af pengene druknet i myren af egyptisk korruption. Ujævn udvikling i landet, rigdom af uærlige forretningsfolk og embedsmænd såvel som de fattiges forarmelse har ansporet en stigning i stemningen til fordel for islamiske fundamentalister.
I september 1981 r. arrestationer af medlemmer af islamiske organisationer begyndte, også for studerende, som følge heraf næsten arresteret 1,6 tusind. mennesker. Sadat er død 6 oktober 1981 r. i et angreb organiseret af radikale Jihad-militser, en organisation, der er imod fredsforhandlingerne med Israel. Hosni Mubarak blev præsident, hvilket mordforsøg på Sadat han brugte til at slå ned på islamiske radikaler.
Mubaraks regeringstid (fra 1981 r.). Sadatas økonomi var i en beklagelig tilstand. Befolkningsvækst med et samtidigt fald i arealet af agerjord truet med sult eller yderligere gæld i udlandet. Hvis ikke den amerikanske hjælp, krisen ville være utænkelig. Selvom næsten halvdelen af egypterne i dag lever af deres gårdarbejde, økonomien er baseret på olie, gebyrer for brug af Suez-kanalen, turisme og arbejde hos borgere i udlandet. Golfkrigen, hvor Egypten støttede landene i den anti-irakiske koalition, skadet egyptisk turisme, men de virkelige tab blev bragt af angreb på turister. Efter angrebet i Deir cl-Bahari aflyste næsten alle globale rejsebureauer deres ferie natten over. Gentagne angreb og udbredt korruption forhindrer de fleste egyptere i at nå en højere levestandard end på Nassers tid. Dette vedrører primært landbefolkningen, der lever næsten på faraoernes niveau. Fellachs dyrker jorden i udstrakt grad. Selv om der i Egypten er to eller endda tre høst om året, selvom der dyrkes korn (hvede, ris, majs, sorghum eller byg) og bomuld, sukkerrør, daddelpalme, grøntsager og frugter – noget mad kommer fra udlandet. Landbrug er urentabelt, og dyrkning af de nyudviklede lande forbruger store summer, derved undslippe fattige forstæder til byerne og salg af landbrugsjord til udviklere, der bygger de fattige, primitive kvarterer. Kairo vokser hurtigt, når estimeret 20 min beboere (derudover ca.. 5 min pendler her hver dag for at arbejde). Selvom der er foretaget mange investeringer i de senere år, kløften mellem de fattige og middelklassen forbliver den samme.