I det ottende år af Ramses III's regeringstid (Okay. 1192 r. p.n.e.) Sorte skyer hang over Egypten. Følgende indskrift er placeret på væggene i Medinet Habu: ”Udenlandske folk har etableret en sammensværgelse på deres øer; de tog straks af sted og blev spredt i kampens hvirvelvind; intet land kunne modstå deres væbnede arme; [og regioner] Hatti, Kort, Karkemis, Arzawa og Alasia [Cypern] de blev frataget deres rødder i et slag. [Det var brudt] deres lejr et eller andet sted i Amurru; de udslettede hans folk og hans land, som om de aldrig havde været der; skønt flammerne spredte sig foran dem, de kom nærmere, videre mod Egypten […] – de lagde deres hænder på lande, der strakte sig helt til horisonten”. Det var en enorm migration af de såkaldte. Peoples of the Sea, muligvis fra Balkan og Det Ægæiske Hav, som omfattede adskillige samfund og stammegrupper (Shardans, Palastu -Filistyni, Szikalaju, Turusza, Danskerne, Med venlig hilsen). Ni.ef alle navne er identificeret. Nogle mennesker er trojans forfædre, Etruskerne eller det senere folk på Sicilien og Sardinien. Okay. 1200 r. p.n.e. ødelæggelsen udvidet fra det nordlige Syrien (Ugarit, Alalach) til det sydlige Kanaan (Din røv, Ashkelon). Selv Cypern måtte overgive sig. Det invaderende pres ødelagde den hettiske hovedstad Hatussas og fik imperiet til at kollapse. Grænserne til deltaet skulle hurtigt sikres på land og til søs, for en lignende skæbne truede Egypten. Havets folk, lidenskabelige af deres succeser, pressede ustoppeligt fremad. Relieffer viser dem på vogne og til fods. Trupperne ledsages af store vogne med vogne trukket af okser, efterfulgt af familier af krigere.
Garnisonerne i øst tog den første strejke. Et eller andet sted ved grænsefladen mellem Egypten og Palæstina blev der kæmpet en stor kamp om landet, hvis resultat bestemte skæbnen i det omkringliggende område i mange århundreder. De forberedte sig meget nøje på kampen: defensive watt er blevet styrket, hvor Ramses har placeret sine bedste tropper. En lige så stor kamp blev kæmpet til søs nær det østlige delta, hvor den egyptiske flåde og havflåden startede. Kongen blokerede indgangen til deltaet med sine skibe, og på bankerne oprettede han udvalgte enheder af svinekød. Filistyni, der startede angrebet, de kunne let genkendes ved deres specifikke hovedbeklædning med høje kamme. Fjendens skibe blev ramt i en forelskelse, og nogle blev fanget med kroge. Da filistrenes hære forsøgte at gå i land, blev overvældet med pile. Fra åbent hav blev de overfyldte både ramt af en egyptisk styrke på hurtige skibe, udgør mål for fjendens nederlag. Nogle udenlandske skibe sank, andre blev beslaglagt af egypterne. Mange fanger blev taget. Da kampene stoppede, Egyptiske skriftkloge begyndte, bemærk omhyggeligt makabere trofæer – afskære hænder og kønsorganer på døde fjender, og lave høje af dem. Ramses III og hans tropper afviste invasionen.
Ramses gik nordpå, til det centrale Syrien og Amurru. Han erobrede flere amoritiske fæstninger, og der blev han bekendt med strukturen kendt som migdol. Relieffer i Medinet Habu viser i dag, at Sea Peoples skibe ramte og vendte på hovedet.. Skibens buer og sterner er dekoreret med vandfuglernes hoveder. De kæmpende egyptere huskede deres fjenders udseende og våben: hoveder dækket af plumehjelme, runde skjolde, sværd og spyd og korte nederdele. På den sydlige stele i Medinet Habu med 12. I året for Ramses nævnes yderligere sejrrige kampe mod havfolket. Fangerne blev trukket ind i den egyptiske hær, og stammerne Palast og Cheker blev afgjort i straf på Palæstinas kyst, hvor de med tiden dannede filistrenes tilstand.